Ved elektrolytpolering af rustfrit stål fjernes et overfladelag fra stålet.
Når overfaldelaget fjernes fra stålet, tilføres emnet glans, og hvad der er af større betydning, samtidig metallisk renhed, afgratede kanter og udjævnet mikrooverflade. Populært sagt er elektrolytpolering eller elektropolering det stik modsatte af for eksempel fornikling.
Elektropolering er en rationel og økonomisk metode
Elektrolytpolering er en rationel og økonomisk metode, som fremover vil erstatte mekanisk polering. Skærpede kvalitetskrav til overflader, som anvendes i fødevare- og medicinal-industrierne, har også ført til øget brug af elektrolytpolering/elektropolering.
Målemetode
Desværre findes der i dag ingen entydig målemetode til at fastslå kvaliteten af en elektrolytpoleret overflade. Den mest anvendte målemetode er Ra-værdier, som også anbefales af ISO. Elektrolytpolering med borttagning af 20-30 my mm reducerer typisk Ra-værdien med 30-40 %.
Fordele ved elektropolering / elektrolytpolering
I tillæg til ovennævnte fordele ved elektrolytpolering er korrosionsbestandigheden, takket være tilstedeværelsen af chromoxid-film, langt bedre end for eksempel passiverede overflader, hvilket gør elektrolytpolerede overflader velegnede i klorholdige miljøer samt til bådudstyr.